Op og ned i divisionerne

Holdet, der rykkede op i 2. division i 1978. I bageste række fra venstre Kenn H. Nielsen, Kurt Larsen, Lennart Hansen, Kai Duch, Niels Christiansen og Jesper Toftlund. Knælende Anne Petersen, Liselotte Gøttsche, Rita Laumann og Lise Toftlund.

Førsteholdet i seniorrækken var som nævnt i 1978 rykket op i 2. division efter kun en enkelt sæson i 3. division. Efter at have samlet erfaring i et par sæsoner i det stærkere selskab tegnede det i 1981-82 til oprykning i den fornemme 1. division, men i den sidste kamp mod Århus glippede det. Ærgerligt i betragtning af, at nederlaget var så knebent som 6-7. At Danmarksserieholdet samtidig gik glip af oprykning til 3. division ved et lige så knebent nederlag til Ballerup, gjorde ikke skuffelsen mindre.

Liden sattes nu til den kommende sæson, men så kom seniortruppen pludselig ud for en voldsom åreladning. Ni af de tyve første- og andetholdsspillere måtte melde fra på grund af skader eller fraflytning. De unge talenter, som derved fik chancen, var uden rutine i nervebetonede divisionsmatcher. Resultatet blev en stribe nederlag, der betød, at H.B.K. måtte tilbage til 3. division.

Nedrykningen fik endda den følgevirkning, at andetholdets oprykning til 3. division, der nu var en kendsgerning efter sejre i samtlige kampe i Danmarksserien, spoleredes. Bestemmelserne siger nemlig, at samme klub ikke kan have to hold i samme division. Et lille plaster på såret var det dog, at tredieholdet samtidig havde spillet sig op i Jyllandsserien. Det var der, førsteholdet befandt sig så sent som 12 år i forvejen!

Opholdet i 3. division kom dog kun til at vare en enkelt sæson. Holdet vandt alt, hvad det deltog i, og stod så i 1984-85 klar til at indtage pladsen i 2. division igen. Her blev det til to sæsoner, så var adgangen til 1. division sikret. Oprykningskampen mod Greve stod på neutral bane i Odense 6. april 1986 og endte så jævnbyrdigt som 7-6, men heldigvis til de mange H.B.K.-tilhængeres glæde til den rigtige side.

Da var den lange vej fra Jyllandsserien til 1. division tilbagelagt på kun godt et dusin sæsoner - og Lars Engelbrechtsen havde været med på hele turen. Ikke underligt, at champagnepropperne sprang, da der efter hjemkomsten festedes i hallen, og at han var midtpunkt i glæden.

De ti, der havde banet sig vej til toppen, var Liselotte Gøttsche, Helle Corneliussen, Marianne Spandet, Pia Juul Jensen, Kenn H. Nielsen, Thomas Lund, Martin Quist, Max Gandrup, Michael Søgaard og Johnny Børlum.

I 1. division befandt H.B.K. sig i stærkt selskab: Gentofte, Kastrup-Magleby, Hvidovre, Højbjerg, Skovshoved, Lillerød og Aalborg Triton. Alle vidste, at det ville blive mere end vanskeligt at bevare pladsen mellem så stærke og rutinerede hold. Trods en god indsats og jævnbyrdige kampe lykkedes det da heller ikke før i den 11. time at klare skærene.

Det andet bundhold, Kastrup Magleby, blev besejret i en nervepirrende match i sidste turneringsrunde. En forhindring stod dog tilbage. Oprykningskandidaten fra 2. division, Århus, skulle også besejres, men det lykkedes 9-4. Lettelse og jubel, for den værste sæson i en højere række er altid den første. Efter den har spillerne nået at vænne sig til tempoet og atmosfæren.

Derfor er der optimisme med hensyn til den jubilæumssæson, som nu er igang, men som der ikke var taget hul på, da disse linjer blev skrevet. Med lidt held skulle H.B.K. kunne gøre sig gældende midt i rækken, specielt fordi hele stammen på holdet fortsætter, også Liselotte Gøttsche, der ellers havde besluttet at holde op efter at være flyttet til Kolding.

For Johnny Børlum har der derimod måttet findes erstatning efter klubskifte til Højbjerg Badmintonklub. H.B.K. har dog været i den heldige situation, at det absolut største talent hos ungdommen, efter at Michael Søgaard er blevet senior, nemlig Søren Bach, Resen, fra den nye sæsons start stiller op for klubben. Søren Bach er sidste års junior og en spiller, der næres de største forventninger til.

Men meget er usikkert i holdturneringens fornemste række, fordi det nu for første gang er tilladt med licensspillere i 1. divisionskampene. Det kan forrykke styrkeforholdet ikke så lidt.

H.B.K.s 1. divisionshold 1987. Stående fra venstre Lars Engelbrechtsen, Max Gandrup, Thomas Lund, Erik Pedersen, Henrik Hyldgaard, Martin Quist og Michael Søgaard. Knælende fra venstre Liselotte Gøttsche (Damgaard), Helle Carneliussen, Pia Juul Jensen, Dorte Christiansen og Niels Damgaard (holdleder).

I jubilæumssæsonen er H.B.K. sammen med Højbjerg Badmintonklub og Aalborg Triton med til at repræsentere Jylland i dansk badmintonsports fornemste række, mens andetholdet spiller i 3. division i kraft af den udvidelse, som er sket for 2. og 3. division. Tredieholdet er i Jyllandsserien.

Og bag de bedste findes et bagland, som ikke mange klubber kan præstere. Juniorholdet sluttede sidste sæson med at vinde guld for hold efter året i forvejen at have måttet «nøjes» med sølv. Minipuslingeholdet er også med helt fremme med en andenplads ved Danmarksmesterskaberne.

lalt er der i H.B.K. i jubilæumssæsonen turneringsspillere til 6 seniorhold og 11 ungdomshold foruden alle dem, der endnu ikke er kommet på hold, dem der har lagt turneringsspillet på hylden, men som ikke helt kan slippe ketcheren, og alle dem, der hygger sig med badminton som en dejlig, sveddryppende motionssport, ialt 630 medlemmer, deraf 156 unge under 18 år.

Jo, der er sket meget, siden de første kridtstreger til en badmintonbane blev tegnet på en gymnastiksals gulv i Herning. Men bedst af alt er, at trods de store overskrifter, pressen jævnligt, men især i de senere år har måttet hente frem, når talen er om Herning Badmintonklub af 1937, så efterleves stadig de ord, der blev nedfældet i en af klubbens første pokaler:

»Den virkelige sportsmand kendetegnes mindre af de resultater, han opnår, end af den ånd, han opnår dem i«.

H.B.K.s 3, divisionshold 1987. Stående fra venstre Poul Frandsen, Bo Christiansen, Thomas Langhoff, Søren Gade og Jan Jørgensen, Knælende fra venstre Lars Engelbrechtsen, Helle Bækgard, Marianne Spandet, Tina Frandsen og Søren Bach.