Sådan så den nye badmintonhal ud efter færdiggørelsen i 1971. Siden er det grønne område, hvor den er placeret, vokset til, så hallen nu næsten ligger inde i en ramme af træer og buske.

Ny byggeteknik åbnede vejen

Men skulle talenterne have mulighed for at udvikle sig og føre klubben frem, var det nødvendigt at etablere en decideret badmintonhal med den rette belysning. Samtidig ville opførelsen af egen hal løse det problem, at man i Elhallen ikke havde noget klublokale, hvor spillerne kunne mødes før og efter kampene og pleje kammeratskabet.

På det grundlag blev byggeplanerne endnu en gang hentet frem. Byggesummen var i mellemtiden røget uhyggeligt i vejret for en hal af traditionel konstruktion, men samtidig var der kommet nye sportshaltyper på markedet med laminerede buer. De var præfabrikerede helt igennem, så opførelsen var ret ukompliceret og derfor hurtig. Følgelig var de også billigere.

Efter en grundig analyse standsede man ved en hal konstrueret af firmaet Cadomus i Kokkedal. Fuldt færdig ville den stå i godt en million kr. Finansieringen ville blive vanskelig, men takket være god forståelse fra Midtbank, et rentefrit lån fra Dansk Idræts Forbund, klubbens egne midler og et tilskud til inventar fra tipsmidlerne, kunne man få projektet til at hænge sammen, ikke mindst fordi Herning Kommune stillede en grund til rådighed ved Ydunsvej.

Kommunen havde ellers været vanskelig at få i tale, når det gjaldt om at placere en sportshal i det såkaldte grønne område, som var ved at vokse op her. Allerede i 1965 fik byrådets udvalg for parker og jorder den første henvendelse, men det var enigt i, at et sådant forslag ikke lod sig realisere.

Året efter var man dog mindre kategorisk. Man konstaterede nemlig nu, at »en hal af denne størrelsesorden hører hjemme i et større stadionområde, hvorfor en placering ved Ydunsvej vil være en nødløsning«. 1 1970 var tiden imidlertid blevet moden. Man erkendte, at det grønne område langt fra blev benyttet efter hensigten, og at halbyggeriet ville være en måde at aktivisere det på. I forvejen var en spejderhytte opført i nærheden.

Bygherre blev en selvejende institution ved navn »Herning Badmintonhal«, og opførelsen begyndte i sensommeren 1970, hvorefter hallen stod færdig til indvielse i februar 1971.

Byggeudvalgets medlemmer gik i væsentlig grad igen i den selvejende institutions bestyrelse, og der er i den forbindelse grund til at nævne, at tre medlemmer i alle de for løbne 16 år har udført et stort og interesseret arbejde her: Thorkild Wium-Andersen, Holger Knudsen og Søren Viktor Christensen. Sidstnævnte har i alle årene været hallens kasserer, og hans økonomiske ekspertise er i høj grad kommet institutionen til gode.

Indvielsen af den nye hal blev en festdag, hvor dansk badmintons største navne på det tidspunkt, d.v.s. Svend Pri, Tage Nielsen, Pernille og Klaus Kaagaard samt Lisbeth von Barnekow viste 400 tilskuere badmintonspillet, når det er bedst.

Borgmester Jens Mathiasen sagde i sin tale, at badmintonspillerne nu havde fået deres ønske gennem mange år opfyldt stort set ved egen hjælp.

»Nogle vil sikkert mene, at det er en kommunal opgave at opføre en sådan hal«, tilføjede han. »Men jeg er ikke helt sikker på, at initiativet altid skal komme fra kommunen. Der er langt større tilfredshed hos udøverne af de forskellige aktiviteter, når de selv er med til at skabe rammerne om dem.

Der er som bekendt ikke noget, man er så glad for som det, man selv har lavet, og det, der er ens eget. Selvgjort er nu engang velgjort«.

Mogens Bendixsen, der i 1963 havde overtaget formandsposten efter Holger Knudsen, og som også var formand for Den selvejende Institution Herning Badmintonhal, sagde, at når man havde kunnet løse de tilsyneladende uovervindelige økonomiske problemer som følge af pris stigningerne, hang det dels sammen med, at byggeindustrialiseringen også var kommet idrætsbyggeriet til gode, dels at idrætten gennem fritidsloven og Herning Kommunes aftale med klubberne, den såkaldte Herningordning, kunne glæde sig over en fornuftig og fremsynet tilskudsordning.

»Badminonspillet byder på et sundt og godt idrætsliv, uanset om det gælder konkurrenceudøvere eller motionsspillere. Vi har en god vare, og nu har vi også en god emballage«, sluttede han.

I forbindelse med indvielsesstævnet var indbudt til reception i klublokalet i hallen, og mange benyttede sig af lejligheden til at gratulere med det færdige og efter alles mening smukke resultat. Det strømmede ind med blomster, gaver, kontanter og pokaler, men måske den allerbedste gave kom fra de københavnske elitespillere i form af uforbeholden ros til spilleforholdene i hallen. Den kan simpelthen ikke være bedre, konstaterede de efter at have været på banen i aftenens løb.

Herning Badmintonsklubs hal ved Ydunsvej blev målet for ad- skillige byggeudvalgs studiebesøg, efter at den var indviet. Firmaet, der havde leveret den, havde denne annonce i juleheftet Badminton Revy 1974.