Åbne mesterskaber og kontakt over grænserne
Fra et af de mange hollandske venskabsbesøg i Herning ses her en flok Duinwijck-spillere, inden det går løs med de sportslige udfoldelser. Et fint kammeratskab har altid trivedes under disse gensidige besøg.
Allerede i Elhallen havde Herning Badmintonklub prøvet noget, der kunne virke som en stor dristighed, nemlig at indbyde samtlige landets spillere til åbne mesterskaber i en hal, der ikke var en egentlig badmintonhal.
Men selv om man ikke kunne byde på forhold, som de bedste var vant til og anså for en selvfølge, blev det alligevel en succes. Især efter jubilæumsturneringen i 1962 mødte de fleste at tidens store navne frem, viste publikum spil af virkelig klasse — og blev belønnet ikke alene med skinnende sølvtøj, men også med gedigne prøver på, hvad tekstilbyen Hernings fabrikker kunne præstere.
At »Hernings åbne« af samme grund blev populær er uomtvisteligt, men det var også stor tilfredshed med at komme til Herning, fordi mesterskabernes lange række af kampe altid blev afviklet med præcision og sikkerhed. For dette havde i første række en af klubbens gamle, stærke spillere, Johs. Schleischer, æren.
Utallige timer ofrede han som tilrettelægger og leder af ikke alene disse åbne mesterskaber, men også af mange andre turneringer, en indsats, der let blev glemt, når de sidste præmier var fordelt, men som klubben i høj grad høstede udbytte af. I mange år var han også klubbens kasserer, og han blev ved 40 års jubilæet fortjent hædret med klubbens æresnål.
Ved flytningen til Herning Badmintonhal rykkede de åbne mesterskaber med som et fast islæt i efterårets program, placeret som sæsonens første store danske turnering. Det er vist få — om overhovedet nogen — af dansk badmintons store navne, der ikke har været med her. Skiftende sponsorer har i tidens løb sørget for, at denne traditionsrige turnering har kunnet fortsætte og forhåbentlig vil gøre det mange år endnu. 11984 nød turenringen endda den ære at blive indlemmet i Grand Prix Turneringen.
Det var også i Elhallen, H.B.K. begyndte at knytte sportslig kontakt ud over grænserne med klubbens mange årige sekretær Søren Viktor Christensen som drivkraft.
Karl Chr. Overgaard, Herning, havde i et par måneder været instruktør i Hollands største klub, Duinwijck i Haarlem, og på den måde blev forbindelse knyttet til denne klub, der på det tidspunkt rådede over Hollands største badmintonhal og havde 700 medlemmer. I påsken 1964 drog et hold på 16 spillere på besøg dernede og nød ikke alene en storslået gæstfrihed, men fik også en masse ople velser. Sportsligt kunne man glæde sig over, at alle de tre aftalte matcher endte med sejre til den langt mindre Herningklub.
Hollænderne kom året efter på genbesøg i Herning, og dermed var skabt en forbindelse, som stadig holdes ved lige inden for ungdomsafdelingerne. Hvert år i påsken tager 40 spillere og ledere enten til Haarlem eller Herning.
Også med den vesttyske ø Sylt har H.B.K. sammen med andre vestjyske klubber forbindelse. Herhjemme har man haft B.C. 37 i København som særlig venskabsklub.
En af dansk badmintons største personligheder, den desværre alt for tidligt afdøde Svend Pri, var en hyppig gæst ved H.B.K.s åbne turnering i oktober. Her får han efter sin herresingleførsteplads i 1972 det flotte sølvkrus overrakt af klubbens formand, Mogens Bendixsen,