Træneren bag triumferne

En flok spillere fra det tidspunkt, da man i H.B.K begyndte at satse meget mere på ungdommen end tidligere. Spillerne er alle deltagere i Vestjysk Badmintondistrikts mesterskaber 1980. Midt i forreste række knæler Max Gandrup og Johnny Børlum, mens de præsenterer de glaskrus, de sikrede sig ved denne lejlighed. De blev nemlig puslingemestre.

I Elhallen havde klubben begyndt en systematisk udbygning af instruktørstaben, som i starten havde været ret fåtallig. Det var tit førsteholdsspillere, der uden større uddannelse påtog sig dette hverv. Nu sendtes vordende instruktører på kurser rundt i landet, og efterhånden havde man en meget dygtig og kompetent, men først og fremmest interesseret kreds.

En af dem, den allerede omtalte Karl Chr. Overgaard, blev senere træner for det svenske badmintonforbund, mens en anden, Lars Engelbrechtsen, kom til at lægge — og fortsat lægger — alle sine kræfter i Herning. I fire år var han træner for Danmarks ungdomslandshold (med bl.a. Morten Frost), og i et par år var han formand for Dansk Badminton Forbunds ungdomsspilleudvalg, men ellers er det Herning Badmintonklubs medlemmer, der har nydt godt af hans træningsprogram, indpiskersystem og personlighed. Han har altid forlangt meget af sine spillere, men til gengæld har de fået al den støtte, han har formået at give dem, både på og uden for banen. Og at dette ikke er så lidt, ved alle, der kender noget til Herning Badmintonklub bag kulisserne.

Lars Engelbrechtsen har været træner for både ungdomshold og seniorhold, og ingen er i tvivl om, at de triumfer, der er nået både holdmæssigt og individuelt, kan føres tilbage til den virksomhed, han nu gennem 20 år har udfoldet i klubben. Lokkende tilbud udefra har det ikke

skortet på, men Lars Engelbrechtsen er forblevet tro mod sin klub og de stadig nye kuld, han har ført frem.

Belønningen har han først og fremmest hentet i spillernes flid og villighed til at underkaste sig den disciplin, han har forlangt, og uden hvilken de store resultater ikke nås. Samt at klubbens ledelse har bakket hans intensioner og langsigtede planlægning op.

Lars Engelbrechtsen er altid i forreste række for at stå sine spillere bi. Her har han ved et ynglinge-DM slået sig ned det sted, hvor overblikket var det bedste: på sejrsskamlens øverste trin — så optaget afspillet, at han ganske har glemt, at det måske kunne være at udfordre skæbnen.

Mest markant kom det nok til udtryk, da man i 1980 begyndte at satse langt mere på ungdomsarbejdet end hidtil. I halvfjerdserne var ofret mange kræfter på at føre de bedste seniorhold så langt frem som muligt, men efter næsten hver sæson måtte man konstatere en stor åreladning af de bedste, som drog bort fra Herning til studier, militærtjeneste eller lærepladser. En overgang bestod Århusklubben Skovbakkens førstehold udelukkende af tidligere Herningspillere.

Det var svært selv at fylde hullerne ud i den næste sæson med erfarne spillere. Konklusionen var: skal vi længere frem på seniorplan, kan det udelukkende ske på grundlag af talenter hentet fra vor egen ungdomsafdeling.

Derfor sadledes om, så der kom to instruktører til alle hold, de yngste fik endda fire. Det var enthusiastiske spillere fra senior- og ungdomshold, der ud over at passe deres egen træning samt skole og job også fandt tid til at lede et hold og i samarbejde med Lars Engelbrechtsen udarbejdede træningsprogrammer tilpasset de enkelte aldersgrupper.

Der var fast træning to gange om ugen. At udeblive fra den var ikke tilrådeligt, hvis man ville beholde sin plads på holdet — og navnlig undgå et par ramsaltede bemærkninger fra cheftræneren, der helst gemmer sin militære myndighed under træningsdragten, men også godt kan hente den frem, når han finder grund dertil.

Lars Engelbrechtsens viden om badmintonspillets teknik, strategi og psykologi er en skatkiste at øse affor alle unge spillere. Her lytter Michael Søgaard til et godt råd inden en afgørende kamp.