Login

SUCCESFULD SÆSONAFSLUTNING

06.05.2013 19:25 af Herning Badminton Klub

Markus Lange fra Herning Badminton Klub sluttede sæsonen i Fåvang i overbevisende stil i U13A. Det blev til 2 førstepladser samt en tredjeplads. I single mod Sebastian Mulu Færk fra Viby var der ingen tvivl om udfaldet. Med cifrene 21-14, 21-11 var sejren i hus. Herredoublen med makkeren Tobias Overvad fra Højbjerg mod Sebastian og Viktor Hurup blev lidt af en gyser, hvor parret floppede i andet sæt, men de hev alligevel førstepladsen i hus med 21-14, 9-21, 23-21. Tredjepladsen blev vundet i mix sammen med Christina Larsen fra Odder.

Markus Lange har haft en imponerende sæson og med pointene fra Fårvang, er han nu i mesterrækken. Han har på kun en enkelt sæson spillet sig fra U13C-rækken til Mesterrækken.

Mikkel Vinther sluttede sæsonen i U13B med to flotte andenpladser. Disse kom i hus i herresingle mod Simon Dall Frandsen i en tæt kamp, som endte i Simons favør med 20-22, 17-21, samt i herredouble sammen med Alexander Maul fra Lind. Her mødte de igen Simon samt Christoffer Andersen, og det blev en jævnbyrdig og hård kamp, som sluttede med cifrene 21-17,21-23, 21-14.

Tilbage