Login

STØT HERNING BADMINTONKLUB

14.12.2015 18:00 af Herning Badminton Klub

STØT HERNING BADMINTONKLUB HVER GANG DU BRUGER DIT DANKORT

Tænk, hvis du kunne støtte aktiviteterne i Herning Badmintonklub uden, at det kostede dig en krone. Det kan du nu, og det er nemt. Herning Badmintonklub er nemlig en del af KlubLiv Danmark, som er en forholdsvis ny sponsormodel udviklet af DGI. Modellen bygger på, at medlemmerne af KlubLiv Danmark – det vil sige dig – optjener MikroSponsorater til Herning Badmintonklub, hver gang du bruger dit Dankort i en butik, der er KlubLiv Sponsor.

Derfor vil vi gerne opfordre dig til at tilmelde dig KlubLiv Danmark i dag. Så støtter du allerede næste gang, du bruger dit Dankort.

HVAD KOSTER DET DIG?
Intet. Med KlubLiv Danmark optjener du støtte til klubben, du selv vælger, hver gang du bruger dit Dankort. Og det koster dig ikke en krone. Løsningen er udviklet af DGI og kører via Nets, som blandt andet håndterer Dankortet. Derfor er dit Dankort også dit medlemskort. Når du bruger dit Dankort i en butik, der er Klubliv Sponsor, optjener du MikroSponsorater til klubben – nemmere kan det ikke være.

HVAD ER ET MIKROSPONSORAT? 
Støtten kaldes for MikroSponsorater. Det fungerer på den måde, at butikker og andre erhvervsdrivende, der har meldt sig som KlubLiv Sponsorer, giver en procentdel af dine køb som KlubLiv Medlem. Det er butikken der betaler, men dig som vælger hvilken klub som skal modtage støtten. Og vi vil selvfølgelig gerne have, at du vælger netop Herning Badmintonklub som modtager af den de MikroSponsorater du optjener.

HVORDAN GØR JEG? 
Meld dig ind i dag på www.klublivdanmark.dk og begynd at optjene MikroSponsorater med det samme. Det er nemt, sikkert og gratis – og kan muligvis gøre en kæmpe forskel for det daglige arbejde i Herning Badmintonklub.

Læs mere om KlubLiv Danmark på www.klublivdanmark.dk/

Tilbage