Login

Sølv og bronze i Fårvang

11.04.2011 19:55 af Herning Badminton Klub

Det blev til 2 flotte placeringer for Herning Badmintons spillere ved det årlige Horn-Fårvang stævne i weekenden. Mark Vestergaard Olsen og Christian Knudsen fra Viby spillede sig i U17A-rækken i finalen efter at have slået det topseedede par. Modstanderne, Jakob Nordtorp og Mikkel Bisgaard fra GUG, var seedede som nummer 2, og det blev da også en for stor mundfuld for Mark og Christian, der aldrig havde spillet sammen før. De måtte se sig slået med cifrene 12-21, 14-21.

Emil Klose deltog også i stævnet i U17-Mesterrækken, og det blev til en tredjeplads i double sammen den faste makker Christian Broberg fra Horn/Fårvang. Christian og Emil spillede rigtig godt og vandt de indledende kampe i overbevisende stil med 21-10, 21-5 samt 21-12, 21-12.

I semifinalen mødte de det andenseedede par Jonas Kramer og Christoffer Bang fra hhv. Nordjyllands Idrætsefterskole og Viby. Det blev en tæt og velspillet kamp, men Emil og Christian måtte se sig besejret med 21-18, 21-19.

 

Tilbage