Login

MERE GULD TIL JENNI

04.09.2013 18:08 af Herning Badminton Klub

Herning Badminton Klubs ungdomstalent Jenni Olesen fortsætter sit gode spil, og denne weekend blev det til hele to guldmedaljer i U15-mesterrækken, da hun i Aabenraa først vandt damedoublen med makkeren Signe Nørgaard Jensen fra Viby. I finalen stod de overfor det topseedede par Nina Scholdann Jespersen / Amalie A. Frihagen, og i første sæt var de konstant under pres og tabte 12-21. I andet sæt spillede pigerne mere offensivt og vandt 21-12. Tredje sæt blev utrolig tæt, men vundet med 21-18.

Jenni spillede igen en rigtig god turnering i single og afgav ikke et eneste sæt undervejs til finalen. I finalen mødte hun Michela Uggerly fra Aalborg. Jenni spillede en flot kamp og var i teten fra start til slut og vandt sikkert 21-13, 21-12.

Tilbage