Login

Masser af metal til HBK

23.02.2012 20:36 af Herning Badminton Klub

Philip Seerup fra Herning Badminton Klub vandt guld i både herre- og mixdouble ved et U15 Elitestævne i Over Jerstal. I herredoublen vandt Philip og makkerne Casper Storm fra AB alle deres kampe uden at afgive et eneste sæt undervejs. HBK fik både guld og sølv i rækken, da finalen var mod klubkammeraten Simon Kjeldal og hans makker Frederik Bjergen. Det blev en meget velspillet herredyst med cifrene 22-20, 21-18 i Philip og Caspers favør. I mix vandt Philip Seerup, og Mathilde Bjergen, Triton rækken ligeledes uden at afgive et eneste sæt undervejs.

Emil Klose og Mathilde Hansen indkasserede ligeledes nogle flotte placeringer. Først i Silkeborg hvor de i U17-Mesterrækken spillede sig til en førsteplads og senest i Randers, hvor det blev til en andenplads mod Nanna Vinther Poulsen og Jens Brokholm fra Ikast.

Emil opnåede derudover to tredjepladser i både single og herredouble efter et par meget spændende og nervepirrende kampe, hvor han måtte ud i tre sæt i begge matcher. 

Tilbage