Login

HBK’S TALENTER HAMSTRE MEDALJER

13.02.2013 16:53 af Herning Badminton Klub

Emil Espensen fra Herning Badminton Klub gjorde rent bord, da han ved et stort stævne i Hinnerup vandt i alle sine singler med 2 sæt, og han fortsatte spillet i finalen og vandt overlegent over Jakob Poulsen fra Egå med cifrene 21-11, 21-17.

Endnu et elitestævne blev afviklet i weekenden med en masse gode resultater til Herning Badmintonklub. Rasmus Kæseler U15 Elite spillede sig i Kastrup Magleby frem til kvartfinalen i single, hvor han skulle møde Rasmus Kjær fra Greve. Kjær har hidtil været stopklods for Rasmus i tidligere turneringer, men denne gang, var det Rasmus, der trak det længste strå og vandt 21-15, 17 -21 og 21-19 efter en meget velspillende og nervepirrende kamp. I semifinalen mødet han Søren Hald fra Aalborg i en spændende kamp, som Rasmus desværre tabte i 3 tætte sæt efter flot spil på højt niveau.

Malene Kæseler og Jenni Olesen i U13 Elite spillede sig i Gentofte frem til i alt 3 semifinaler. I double blev det desværre endestationen, da de tabte i to sæt til et velspillende par fra Sjælland. I mix tabte Malene ligeledes semifinalen sammen med Victor Bendsen fra Ålborg ABC i to tætte sæt. Jenni Olesen nåede kvartfinalen i single og var oppe mod topseedede Mathilde Cramer Ahrens fra København. Det blev en for stor mundfuld for Jenni, og også Malene måtte i finalen mod Mathilde overgive sig og tage til takke med en andenplads. Pigerne beviste dog, at spillerne fra Herning Badminton Klub kan være med blandt de allerbedste. For Malenes vedkommende var kræfterne dog sluppet op, men at i alt en rigtig flot turnering, hvor Malene på trods af maveonde formåede at spille sig med helt frem, hvilket betyder, at hun nu indtager en ottendeplads på singleranglisten. Det tegner godt for de kommende turneringer, hvor både Malene og Jenni allerede spiller først-kommende weekend i Højbjerg, og om 3 uger venter et spændende DM i Herlufsholm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage