Login

GULD TIL HERNING

09.04.2013 20:34 af Herning Badminton Klub

Herning Badmintons unge spiller Markus Lange Mathiasen gjorde rent bord, da han stillede op i Thorsager i hhv. herresingle og herredouble og vandt guld i begge rækker. I single blev det til en klar sejr med cifrene 21-16, 21-16 over Sebastian Mulu Færk fra Viby, hvorimod der blev kæmpet for hver en bold i doublen sammen med Rasmus Riber fra Højbjerg. Efter en spændende kamp mod Tobias Overvad og Michael Lehmann blev sejren slået fast med cifrene 19-21, 22-24 og 21-16.

 Ved det internationale Aros Cup, som blev afviklet i Viby med deltagelse fra Sverige, England, Scotland, Finland, Portugal, Norge og Danmark vandt Philip Seerup i U17 mixdouble sammen med Irina Andersen fra Solrød. De havde fundet det gode spil frem og afgav på deres vej til sejren ikke et eneste sæt. De mødte spillere fra Finland, Norge, Portugal og Danmark, og i finalen ventede det topseedede par fra Sverige, Karl Murgård og Moa Sjöö, som de besejrede med 21-16, 21-16. En utrolig flot præstation af det unge par.

Tilbage