Login

Første guld i Mesterrækken

27.02.2011 19:38 af Herning Badminton Klub

Emil Klose Nielsen fra Herning Badminton Klub deltog den 26.2.2011 i Middelfart Sparekasse Cup, og det var en tilfreds spiller, der kunne tage turen hjem til Herning. Emil er rykket op i U17-Mesterrækken og efter få stævner blev det til 1 guld- samt 1 sølvmedalje. I mixdouble fik han sejren hjem sammen med klubkammeraten Matilde Hansen. Der blev spillet alle mod alle, og parret vandt alle kampe meget sikkert. I herredouble nåede Emil finalen med sin faste makker Christian Broberg fra Horn/Fårvang. De måtte desværre se sig besejret i en særdeles spændende og nervepirrende kamp mod Mathias Hyttel og Kristoffer Truelsen fra Hjemly Idrætsefterskolen med cifrene 18-21, 22-20, 15-21.   

Tilbage