Login

Flot sæsonstart til Herningpiger

27.08.2014 19:27 af Herning Badminton Klub

Forrige weekend lød startskuddet for det første Elite-stævne for U15 rækken, som blev afholdt i Gentofte. Malene Kæseler fra Herning Badminton Klub deltog i alle tre rækker og opnåede fine resultater. Det blev til en tredjeplads i double sammen med klubkammeraten Jenni Olesen, og til en flot førsteplads i mix sammen med hendes faste makker gennem flere sæsoner Mads Muurholm fra Viby. 

I den forgangene weekend deltog Malene i sit første internationale stævne i Langenfeld i Tyskland. Her leverede hun superflot spil og var klar til to semifinaler efter de indledende runder fredag og lørdag. I damedoublen blev det til en flot tredjeplads med Clara Graversen fra Viby Badmintonklub, og endnu engang spillede hun sig i finalen med Mads Muurholm. I en spændende kamp med tæt fight og forrygende badminton måtte Malene og Mads desværre se sig slået i tre tætte sæt, men kunne alligevel være stolte over velfortjent andenplads ved det store stævne. Malene kan set tilbage på et meget lærerigt stævne, hvor hun mødte både modstandere fra Tyskland, England, Holland, Østrig samt de nordiske lande. 

Tilbage