Login

Endnu en elitespiller til HBK

06.11.2012 17:55 af Herning Badminton Klub

Caroline Andersen fra Herning Badminton Klub rykkede i weekenden op i eliterækken for U-15 spillere. Ved Spar Nord Cup i Silkeborg spillede Caroline sig i finalen i alle tre kategorier og fik point nok til oprykning. Sammen med Anne Sofie Elben fra Kolding blev det til en andenplads, og i mixdouble med Andreas Als fra Randers blev det til en finalesejr med cifrene 21-12, 13-21, 21-16. I damedoublefinalen mod Anne Fuglsang måtte Caroline dog trække sig, da hun hele weekenden havde været plaget af både en forstrækning og et maveonde.

Markus Lange Mathiasen spillede i U13C-rækken i Holstebro, og han vandt sine finalekampe og er dermed rykket op i B-rækken. I single slog han meget overbevisende Michael Fjord Olesen med 21-11 og 21-12, og sammen med sin faste makker Søren Rauff fra Lind vandt de over et par fra Ringkøbing med 21-17 og 21-15.

Tilbage