Login

Ekspresfart mod eliterækken

11.03.2014 19:02 af Herning Badminton Klub

Ekspresfart mod eliterækken for Herningspillere

Lotte Hedegaard Pedersen fra Herning Badminton Klub satte sig et mål, da sæsonen startede i august 2013. Hun ville rykke op i U17-mesterrækken, og hun gik benhårdt efter sit mål. Stævne efter stævne placerede hun sig som nummer 1 eller 2. Hun fik en velfortjent tredjeplads i single og i double sammen med klubkammeraten Katja Haulund ved Denmark Open i Odense. Desværre måtte Lotte herefter være ude i 4 uger p.g.a. en fiberskade i baglåret, men til kredsmesterskaberne i Randers kæmpede hun en vis legemsdel ud af bukserne og blev kredsmester i single. I julen hev hun endnu et par førstepladser hjem og med disse point rykkede Lotte allerede i mesterrækken.

Lotte stoppede ikke der. Hun fortsatte sit sublime spil og forblev på vinderkurs. Ved sidste stævne i Ikast blev det til en stor triumf, da Lotte og makkeren Casper fik en tredjeplads i mixdouble, hvor de måtte se sig slået af Lottes klubkammerat og doublemakker Line Birk Holm Olesen og hendes makker Martin. De to vinder efterfølgende finalen sikkert med cifrene 21-17, 21-11.

Sammen med Line vinder Lotte også guld i damedouble i en nervepirrende kamp mod et par fra Esbjerg, og Lotte afslutter med guld i single mod en norsk pige i en meget spændende og tæt kamp med cifrene 21-16, 13-21, 21-16.

Efter blot få måneder i mesterrækken er både Lotte og Line rykket op i eliterækken. En imponerende præstation af begge piger.  

Tilbage