Login

Dobbelt Jysk-Fynsk mester

30.01.2011 19:41 af Herning Badminton Klub

De Jysk-Fynske Mesterskaber blev i weekenden 29.-30.1. 2011 afviklet i badmintonklubber over hele Jylland og Fyn fordelt på alle badmintonrækkerne fra U9 og op til U19 i Elite-, Mester, A- og B-rækken.

Malene Kæseler fra Herning Badminton Klub deltog i U11 A i Juelsminde i weekenden, og det gik rigtig godt. Efter et par lette indledende kampe spillede hun en rigtig god semifinale mod Christinna Andersen fra Mariager, hvor hun vandt 21-16 og 21-10. Finalen vandt hun over Mathilde Møller Geisnæs fra Aalborg ABC med 14-21, 21-19 og 21-19. En super velspillet og spændende kamp af begge piger. I damedouble vandt hun guld sammen med Mathilde Møller Geisnæs over Christinna Andersen fra Mariager og Christina Andersen fra Ry med 12-21, 21-12 og 21-16. Efter en lang dag med mange kampe spillede hun sammen med makkeren Sebastian Suder fra Højbjerg finale i mix, men her slap kræfterne dog op, og de måtte se sig slået af Mathilde Møller Geisnæs og Victor Bendsen fra Aalborg ABC med 16-21 og 16-21.

Rasmus Kæseler var på hjemmebane, da Herning Badminton Klub for første gang afviklede de Jysk-Fynske Mesterskaber. Rasmus vandt en flot sølvmedalje i mix i U13 Eliten sammen med Emilie Graversen fra Viby.  De tabte finalen til Rasmus Præst fra Kolding BK og Alexandra Bøje fra Århus AB med 21-18 og 22-20. 

Philip Seerup og hans makker Casper Storm, AB fik en flot bronzemedalje i herredouble i U15 Eliten, efter en meget tæt og velspillende kamp mod de senere vindere. De måtte ud i en nervepirrende tre-sætter, som endte med cifrene 25-23,16-21,19-21.

Tilbage