Login

DM-MEDALJER TIL HBK

04.03.2013 21:32 af Herning Badminton Klub

I weekenden har landets bedste U19 spillere været samlet i Skagen til DM. Mathias Lund Hansen fra Herning Badminton Klub spillede sig i semifinalen i herredouble sammen med Mads Emil Kristensen fra Ikast. Det var skrappe modstandere de var oppe imod, og alle de indledende kampe måtte kæmpes i 3 sæt. Det var Mathias og Mads’ første turnering sammen, og alligevel formåede de at vinde over det fjerde seedede par. Semifinalen blev endestationen, da de mødte Kasper Antonsen og Oliver Babic fra Aarhus AB og blev slået med 18-21 og 12-21.

Philip Madsen spillede DM i U15 elite i Viborg, og han indkasserede en bronzemedalje sammen med hans faste doublemakker Alexander Høglund fra Aarhus. Frem til semifinalen havde drengene spillet det bedste, de kunne præstere, men mod Christoffer Weesgaard og Jakob Lindquist fandt drengene desværre aldrig det gode spil frem og måtte se sig slået. De beholder dog stadig deres seedning samt fjerdeplads på ranglisten. De kan se tilbage på en rigtig flot sæson sammen.

Rasmus Kæseler spillede også i Viborg i U15 elite og blev dansk mester i herredouble sammen med hans faste makker Mathias Bjerring fra Højbjerg. Parret har haft en forrygende sæson og toppede denne weekend.

Malene Kæseler stillede op i U13 eliten og kunne tage hjem med en flot sølvmedalje i mixdouble, som hun vandt sammen med makkeren Mads Muurholm fra Viby.

En imponerende medaljehøst til Herning Badminton Klub ved årets DM. 1 guld, 1 sølv samt 2 bronze.

Emil Espersen deltog i ISI Cup i Ikast og fik en velfortjent sølvmedalje i U15B herresingle. I herresingle slog han den topseedede Patrick Lagoni fra Brande i en gyser, men i finale mod Jacob Skov Laursen fik Emil ikke spillet til at fungere optimalt og måtte tage til takke med sølvet.

Tilbage