Login

Årets ungdomsklub i DBF-Midtjylland 2010/2011

18.03.2011 16:30 af Herning Badminton Klub

Herning Badminton Klub blev for første gang i klubbens 74-årige historie den 16.3.2011 kåret som "Årets ungdomsklub i DBF-Midtjylland" på DBF-Midtjyllands årsmøde i Sydbyhalerne i Silkeborg. 

Hvert år udnævnes en af kredsens klubber til "Årets ungdomsklub" som en anerkendelse for udførelse af en ekstraordinær indsats med ungdomsarbejdet, og klubber, der på særlig vis har arbejdet for ungdommen, kan komme i betragtning som "Årets ungdomsklub" i DBF-Midtjylland. Der lægges bl.a. vægt på både indadvendte og udadvendte aktiviteter i klubben.

Herning Badminton Klub, som var repræsenteret af UngdomsSpillerUdvalget og 4 ungdomsspillere, fik overrakt et indrammet diplom til ejendom og som yderligere anerkendelse et kontant beløb på 2.500 kr.

Herning Badminton Klub var endvidere blandt de 6 nominerede i hele landet som Årets ungdomsklub 2011, men det blev desværre Slagelse Badminton Klub, som løb med titlen. 

Tilbage